Om mig

Jeg hedder Nicolaj, er 34 år, og er en højtkvalificeret sundhedsfaglig konsulent med mere end 10 års erfaring inden for den danske ambulancetjeneste og det præhospitale. Jeg er drevet af at kunne gøre en forskel for andre mennesker, jeg har en høj faglig stolthed og vægter tillid, nærvær og ærlighed højt. I mit virke som sundhedsautoriseret paramediciner, har jeg vurderet tusindevis af borgeres aktuelle helbredstilstand i eget hjem, på alle tider af døgnet og skabt skræddersyede behandlingstilbud til den enkelte. Jeg håndterer informationer omkring borgerens netværk, aktuelle ressourcer, sygdomshistorik og egen indsigt, forståelse af medicinliste, præparat og dosering, mulige hjælpemidler, og borgerens helbredstilstand og trivsel her og nu. I samarbejde med borgeren, de pårørende og andre sundhedsfaglige instanser, skabes der tryghed, nærvær og sikkerhed for den enkeltes situation her og nu. Jeg tilbyder min sundhedsfaglige ekspertise, og vil være din eller dine pårørendes personlige sundhedsfaglige rådgiver, der varetager dine interesser i hvilken som helst given situation, som du eller dine pårørende kunne have brug for.

Min baggrund for at ville hjælpe og støtte andre, kommer fra et utal af oplevelser og erfaringer jeg har fået via mit virke som ambulancebehandler, og via mit arbejde i det præhospitale. Oplevelser med borgere der er overladt til dem selv i forskellige situationer pga. manglende tid. At hjemmeplejen, det kommunale og sundhedsvæsnet ikke har været tilstrækkeligt eller har svigtet, og at det er tunge og langsomme systemer at kæmpe med. Dette gav mig lysten til at give borgerne kontrollen tilbage, så det bliver på deres præmisser og efter deres behov, der støttes. Det skal være når borgerne har tid, og når det passer ind i deres hverdag, og ikke omvendt.

Min sundhedsautorisation er din sikkerhed og tryghed. Min virksomhed er registreret ved Styrelsen For Patientsikkerhed, og er dermed bla. underlagt tilsyn, regler og love i Autorisationsloven og Sundhedsloven. For ydeligere information kan jeg kontaktes, eller du kan besøge Styrelsen For Patientsikkerheds hjemmeside. Du finder mit autorisations id nederst på forsiden.

Jeg er uddannet klinisk- og fysiurgisk massør ved Massørskolen Fyn. Her har jeg specialiseret mig inden for:

·  Triggerpunkter

·  Muskel Energi Teknik

·  Skadesterapi

·  Genoptræning

·  Wellness Massage

·  Øreakupunktur (Nada)